Efter ét år på skolebænken skal du to år i lære i en virksomhed. Du finder selv virksomheden, men vi hjælper selvfølgelig med at skabe kontakt, lige som vi klæder dig på til at skrive en lærepladsansøgning osv. Der er mange spændende retninger at gå i – med dit valg af læreplads specialiserer du dig i den business-retning, der interesserer dig, fx sælger, indkøber, dekoratør eller digital handel.
EUD Business er en uddannelse rettet mod erhvervslivet, særligt den del der har med handel at gøre. På uddannelsen kommer du hurtigt til at mærke pulsen fra erhvervslivet, fx gennem virksomhedsbesøg, praktikforløb og selvfølgelig i den daglige undervisning, der har fokus på salg, indkøb, logistik, økonomi og meget mere.
Er du kreativ? Er god til at planlægge og koordinere opgaver? Eller kan du udvise handlekraft? Så er Eventkoordinator lige noget for dig. EUD er skabt til dig, der gerne vil hurtigt i gang med et rigtigt arbejde. Efter bare ét år (GF1 + GF2) kan du påbegynde en læreplads inden for butik, handel eller event. Vi løfter alle på højeste niveau, så du også frit kan vælge at fortsætte på EUX, hvor du bliver student på 2 år. Herefter kan du frit vælge mellem en læreplads eller videre studier.