

Vision
Vi vil være anerkendt som en innovativ og fremsynet uddannelsesinstitution, der er blandt de fremmeste i Danmark.
Vestfyns Handelsskole skal være uddannelsescenter med en stærk profil.
Elever og kursister skal mærke, at Vestfyns Handelsskole har tilført kompetencer, der gør en forskel.
Vestfyns Handelsskole vil skabe stærke relationer til erhvervslivet og det vestfynske område og øvrige interessenter.
Vestfyns Handelsskole vil være en uddannelsesinstitution som erhvervslivet og øvrige interessenter ser som en attraktiv skole,der sikrer videns- og kompetenceudvikling på et kvalitativt højt niveau.
Fælles værdier
Nærhed
Vi er en lille skole, hvor ledelse og medarbejdere er tæt på hinanden, hvor de enkelte medarbejdere er tæt på hinanden, hvor vi har tætte relationer til vore elever og kursister. Dette er baseret på den enkeltes selvværd og respekt/ansvar for helheden. Vi stiller krav til hinanden, tager hånd om hinanden og gør det professionelt - og vi har alle mulighed for at påvirke processen.
Kompetence
Vi har kompetente medarbejdere (fagligt, socialt og personligt), som kommer med de rigtige kvalifikationer, der udvikles løbende i takt med ændrede behov - hele tiden på forkant med udviklingen og med udgangspunkt i de fælles værdier - og vi arbejder på at udvikle de faglige, sociale og personlige kompetencer hos vore elever, kursister og medarbejdere.
Handling
Vi udvikler os gennem handling i erkendelse af, at dynamik virker motiverende og engagerende - og vi udvikler evnen hos vore elever, kursister og medarbejdere til at den enkelte kan handle sig ud af problemer.
Lønsomhed
Vi sætter økonomiske mål for vore aktiviteter og har altid økonomiske overvejelser med i vore aktiviteter i erkendelse af, at vi lever af at sælge undervisning.
Lønsomhed indgår altid i en helhedsbetragtning, således at helheden udmærket kan kræve underskudsgivende aktiviteter. Evnen til at medtænke lønsomhed udvikles hos vore elever og kursister dels gennem faglige aspekter, dels gennem arbejdet med iværksætteri og selvstændighedstrang.
VækstVi ønsker at tiltrække flere elever og kursister til vore nuværende aktiviteter. Og vi søger fortsat at udvikle nye uddannelsestilbud inden for vore kerneydelser. Elever, kursister og medarbejdere inddrages aktivt i dette arbejde ud fra en ansvarligheds- og fællesskabs-følelse. Vi ser derfor vækst både som personlig vækst og som organisatorisk vækst. Vækst kombineret med kompetencer giver dynamisk kompetence!
Helhed i relationer
Vi ønsker at udvikle relationer, som baseres på faglige, sociale og personlige elementer i meningsfyldte sammenhænge til vore elever, kursister og øvrige interessenter.
Interne og eksterne relationer til interessenter skal understøtte realiseringen af vores mission og vore visioner.
Mission
Vestfyns Handelsskole vil tilføre erhvervsrettet kompetenceudvikling til det vestfynske område og udvalgte målgrupper.
