- for dig der vil mere ...

 

 

Test dine iværksættergener – deltag i YE

 

Har du energien og iværksætterlysten i dig, så vær med i YE (Ung Virksomhed), mens du går på Vestfyns Handelsgymnasium.


Har du valgt Iværksætterlinien hos os, ja så deltager du og din gruppe direkte i YE-konkurrencen. Faget Innovation på Iværksætterlinien er bygget op omkring deltagelse i konkurrencen. I kommer til at dyste med elever fra alle Danmarks handelsskoler og tekniske skoler om at blive den bedste til iværksætteri.


Som udgangspunkt får hver YE-virksomhed tildelt kr. 1000,- af Nordea som et sponsorat. Pengene kan frit benyttes i virksomheden til udstyr til messer o.l. Det står jeres virksomhed frit for at finde flere sponsorer til tøj m.m.


I konkurrencen dyster din virksomhed på flere områder: forretningsidé, salg og markedsføring, jeres produkt, jeres messestand samt økonomi og regnskab. Erhvervsfolk stiller deres tid og ekspertise til rådighed og er dommere – virksomheden med flest point vinder.


Vejen til DM går over indledende runder, hvor en topplacering til FM er adgangskort til DM


Oversigt over messer du/virksomheden kan deltage på:

- Regional salgsmesse i Odense, efterår
- National salgsmesse i Odense, vinter
- Indledende runde til FM, forår
- FM (hvis kvalificeret – 12 deltagere), forår
- DM (hvis nr. 1-2 i FM), forår

Uanset placering vil du modtage et diplom for deltagelse i YE. Et bedre diplom for lyst og ”drive” til iværksætteri gives ikke.


Er du tændt på at være med – eller i første omgang nysgerrig – så kontakt skolens YE-koordinator  og underviser i innovation Søren Olsen.


Kort om YE:
I Danmark drives YE-aktiviteterne af landsorganisationen Young Enterprise Danmark i samarbejde med en række regioner, hvor Young Enterprise Region Fyn p.t. er den største.

Young Enterprise er et internationalt skolekoncept, der er udviklet og opstået i iværksætterkulturens hjemland, USA.

Læs meget mere på www.ye.dk

 

 

 

 

 

udskriv tekstområde

Her kan du se et klip fra DM 2010, hvor QuPigs Toys I/S fra Vestfyns Handelsgymnasium vinder Danmarksmesterskabet.

klik her

 

I foråret 2008 nåede disse 5 gutter frem til FM på Valdemarslot med deres Shuttlecock Solutions, en maskine til træningskast med badmintonbolde.

 


Erhvervsuddannelse og Handelsgymnasium: 
  
Langbygårdsvej 6           
5620 Glamsbjerg 
         
tlf.:       6471 1622      
fax.:     6471 5064