- for dig der vil mere ...




Virksomheden og innovation

Formål

At eleverne bliver i stand til at karakterisere en virksomhed og dens bæredygtighed samt kunne forklare virksomhedens samspil med interessenterne i nær- og fjernmiljøet.

Mål

At eleverne skal kunne redegøre for virksomhedens samspil med omverdenen, herunder redegøre for problemstillinger ved etablering af ny virksomhed.
At eleverne skal kunne anvende viden om virksomhedens branche- og markedsforhold til at diskutere og vurdere virksomhedens muligheder.

Indhold/stof

Virksomhedens interne og eksterne forhold (SWOT-analyse)
Virksomhedens nær- og fjernmiljø
Konkurrenceanalyse
Handlingsplan
Budgetter
Deskriptiv statistik
Retorik/præsentationsteknik

Didaktik

Undervisningen tager udgangspunkt i det deduktive undervisningsprincip.

Arbejdsformer

Undervisningen omfatter følgende arbejdsformer:

-          Læreroplæg/forelæsninger

-         tavleundervisning

-          mindre individuelle øvelser.

Forløbet afsluttes med et emneprojekt, hvor eleverne arbejder i lærersammensatte grupper.
Herved trænes eleven i at kunne lytte, tage noter og opnå en faglig viden og forståelse for nye faglige begreber.

Studiemetoder

Der arbejdes med notatskrivning i forbindelse med læreroplæg.
Der fokuseres på struktur i elevernes arbejde, idet der bl.a. arbejdes med mindmaps i forbindelse med idégenerering.
Eleverne skriver logbog (gennemgående logbog på grundforløbet).

IT

Eleverne skal anvende Power Point i forbindelse med en mundtlig fremlæggelse af emneprojektet i uge 37.
Eleverne skal kunne anvende Excel i forbindelse med præsentation af datamateriale (tabeller og diagrammer) og statistisk analyse.
Informationssøgning skal være lærerstyret, idet lærergruppen oplyser relevante kilder.

Fagligt samspil

VØ, afsætning og matematik er de primære fag i temaforløbet. De øvrige fag bidrager med følgende:
Engelsk: Generelle karakteristika ved det vesteuropæiske og amerikanske forbrugersamfund" (Fokus er på samspillet mellem forbrugeren og virksomheden). "Retailing".
Tysk: ”Junge Unternehmer” (Fokus på unge iværksættere i Tyskland samt den tyske industri- og servicesektor.
Samfundsfag: Arbejdsmarkedet
IT: Freemind (mindmap-program)
Dansk: Retorik og præsentationsteknik

Produkt(er)

Emneprojektet i uge 37 afsluttes med en mundtlig gruppefremlæggelse, hvor Power Point skal benyttes.
Udvalgte materialer til elevens procesportfolio:

  • mindmap
  • logskrivning
  • evaluering
  • power point præsentation

Evaluering

Mundtlig evaluering fra lærergruppen af elevernes mundtlige gruppefremlæggelser med karaktergivning. Der fokuseres både på det faglige indhold og den personlige fremtræden.
Elevevaluering af temaforløbet med udgangspunkt i spørgeskema udarbejdet af lærergruppen.
Skriftlig lærerevaluering af temaforløbet.

Tilrettelæggelse

 

Uge 34-36 almindelig undervisning
Uge 37 emneprojekt
Ansvarlige lærere:
VØ: MKC
Afsætning: MKC og LHN
Matematik: SOL og JVC


 

Kulturmødet

 

Formål

Eleverne skal gennem arbejdet med ”Kulturmødet” opnå øget indsigt i egen kulturbaggrund og blive i stand til at forklare og reflektere over hvilke faktorer, der spiller ind i mødet med andre kulturer. Der er fokus på kulturbegrebet, forskellige kulturopfattelser, subkulturer og kulturforskelle.

Mål

Dansk og samtidshistorie

-          Redegøre for kulturbegrebet og forskellige kulturteorier.

-          Identificere og karakterisere enkelte udtryk for dansk identitet og kultur set i et historisk lys, herunder specielt fokus på 30’ernes arbejderkultur (besøg på Arbejdermuseet) samt 1960’ernes sub- og ungdomskulturer (besøg på Christiania).

-          Forstå forskellen mellem dansk storby- og provinskultur (besøg på Det Kongelige Teater).

Engelsk/tysk/spansk  

-          Forstå og kunne forholde sig til eksempler på autentisk engelsk/tysksproget materiale om kulturelle og samfundsmæssige forhold

-          Drage sammenligninger mellem dansk og engelsk/amerikansk/tysk/spansk kultur

-          Redegøre for hvordan kulturelle forhold har betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge

-          Bevidstgørelse om forskellige holdninger til andre kulturer.

Indhold/stof

Samtidshistorie
Oplæg om kulturbegrebet, kulturopfattelser og kulturteori. Tekster om industrialiseringen og arbejderkultur fra 1870 til 1960.

Dansk
Tekster om subkulturer i perioden 1960 til i dag.
Fokus på storby- og cafékultur kontra dansk provinskultur.

Engelsk
Nyere tekster og materiale om det multikulturelle britiske og amerikanske samfund. Der arbejdes med kulturbegreber og -teorier.

Tysk
Nyere tekster og materialer om fordomme, stereotyper, takt og tone i tysk kultur, herunder virksomhedskultur.

Spansk
Materiale om spansk hverdagskultur.

Didaktik

Undervisningen gør brug af såvel det induktive som det deduktive undervisningsprincip.

Arbejdsformer

Læreroplæg – klassediskussion
Gruppearbejde (pararbejde, diskussionsgruppe, arbejdsgruppe)
Ekskursion til København

Studiemetoder

Notatskrivning
Informationssøgning
Synopsis
Logbog

IT

Informationssøgning
Billedbehandling (Scanner, digitale kameraer, Photofiltre)
Power point præsentation

Fagligt samspil

Dansk, engelsk, tysk, spansk og samtidshistorie er de primære fag i temaforløbet.
De øvrige fag bidrager med:
VØ: Iværksætterkultur
Afsætning: Segmentering/livsstil
Samfundsfag: Kulturforskelle og danskhed

Produkt(er)

Projektet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse med brug af synopsis og power point. Gennemgåede kulturteorier skal inddrages, og der skal være en komparativ/perspektiverende dimension.

Evaluering

Uge 43: Logskrivning og individuel evaluering. Logskrivning indgår i elevens procesportfolio på Fronter.

Mundtlig evaluering af synopsis og fremlæggelserne med vægt på det faglige indhold, brug af power point præsentation samt personlig fremtræden. Individuelle karakterer.

Tilrettelæggelse

 

Uge 39, 40 og mandag + tirsdag i uge 41: Introduktion til synopsis og parallelundervisning om kulturtemaet (bærende fag)
Onsdag, torsdag og fredag i uge 41: Københavnertur (JNI, BJA, MKC)
Uge 43: Projektuge, fremlæggelser fredag
Ansvarlige er lærerne i dansk, engelsk, tysk, spansk og historie.


Tema 3 - Det politiske Danmark

Formål

Formålet med temaforløbet er at:

-fremme elevens lyst og evne til at forholde sig til at deltage i den demokratiske debat og det politiske Danmark

- at eleverne flytte sig fra folkeskoleelev til gymnasieelev i forhold til rapportskrivning ved problemprojekter – dvs. får en gymnasial tilgang til problemformulering, det håndværks- og IT-mæssige og de taksonomiske niveauer

Mål

- at eleverne kan analysere enkelte udtryk for politisk kommunikation i konkrete samspil mellem politiske partier, medier og vælgere.

- At eleverne kan give aktuelle og/eller historiske eksempler på, hvordan økonomisk-politiske hændelser i omverdenen påvirker dansk økonomi og den enkeltes hverdag

Indhold/stof

Statsmagtens tredeling og mediernes rolle
Grundideologier og partier i DK
Politiske analysemodeller
Sammenhænge mellem ideologi og økonomiske værktøjer
Partiernes opståen med fokus på økonomiske og politiske sammenhænge

Didaktik

Undervisningen gør brug af såvel det induktive som det deduktive undervisningsprincip.
Progression:
Første 2-3 uger høj lærerstyring
Sidste 1-2 uger begrænset lærerstyring

Arbejdsformer

Læreroplæg – klassediskussion
Gruppesamarbejde (pararbejde, diskussionsgruppe, arbejdsgruppe)
Konferencesystem

Studiemetoder

Konferencesystem
Mindmap
Rapportskrivning med fokus problemformulering, konklusion og de 3 taksonomiske – redegøre, analysere, vurdere

IT

Konferencesystem
Mindmap (FreeMind)

Fagligt samspil

Samfundsfag, IØ, Samtidshistorie og IT bærer temaet.
De øvrige fag bidrager med:  

Da: Politisk reklame/partivideoer

Ty: Sammenligning af det politiske system i Tyskland og DK

Produkt(er)

Diskussioner i konferencesystemet
Problemprojekt afsluttes med grupperapport i Samfundsfag

 

Evaluering

Skriftlig evaluering af grupperapport med vægt på det faglige indhold og formelle krav.

Tilrettelæggelse

 

Almindelig undervisning i uge 45-47
Problemprojekt: uge 48 og aflevering af skriftligt projekt fredag i uge 48
Ansvarlige: Samfundsfags-, IØ-, Samtidshistorie- og IT-lærerne


udskriv tekstområde


Erhvervsuddannelse og Handelsgymnasium: 
  
Langbygårdsvej 6           
5620 Glamsbjerg 
         
tlf.:       6471 1622      
fax.:     6471 5064