- for dig der vil mere ...

 


 

Internationalisering

I løbet af HHX-uddannelsen har du flere muligheder for at komme til udlandet. Der er forskellige tilbud om studieture, tilbud om studierejser (forlagt undervisning) både i Europa, Kina, Indien, Australien og USA, og efter afsluttet eksamen kan du komme i praktik i udlandet (PIU).

Studieture

På 1. år af hhx er der en kort studietur til f.eks. København eller det nærmeste udland, og på 2. år af hhx er der en uges studietur til et rejsemål i Europa. Eleverne betaler selv deres studieture.

Studierejser

På 1. år af hhx er der et tilbud om 1 uges kursus i sprog, kultur, afsætning og samfundsfag i England eller Irland, eller en uges kursus i sprog og kultur i Spanien.

På 3. år får du tilbudt 2 ugers studierejse til England, Skotland, Irland, Tyskland, Spanien eller Indien, 3 ugers studierejse til Spanien eller Kina eller 4 ugers studierejse til Australien eller USA. Undervisningsindholdet i kurserne er en del af  "Det internationale område", et obligatorisk undervisningsforløb under studieområdets 3. del, hvor der arbejdes med kulturelle, historiske og samfundsøkonomiske aspekter af udviklingen i det globale samfund.

Tilbuddene om stuierejser gives i samarbejde med andre danske handelsskoler. Der vil således udelukkende være danske handelsskoleelever i din ”klasse” i udlandet.

Alle kurser omfatter - ud over undervisningen - udflugter og virksomhedsbesøg.

Skolen betaler selve undervisningen, mens eleverne som udgangspunkt betaler for rejse og ophold. Indkvarteringsformen er  privat eller for Kinas vedkommende på universitetet.

I skoleåret 2010/2011 ligger kurserne på hh1 i uge 13. For hh3's vedkommende ligger 2-ugers kurserne i uge 40-41, 3 ugers kurserne i uge 39-41 eller 40-42 og 4-ugers kurserne i uge 39-42.

Priserne for 1-uges kursus ligger på ca.  kr. 3.500 - kr. 4.500, for 2 ugers kursus på ca. kr. 4.500 - kr. 14.000, og for 3 ugers kursus på ca. kr. 15.000 for Kina og ca. kr. 3000 for Spanien, og for 4 ugers kursus på ca. kr. 18.000 - kr. 21.600.

PIU
Hvis du ønsker en erhvervsuddannelse, når du er færdig med HHX-uddannelsen, har du mulighed for at tage en del af praktikperioden i udlandet. Du får således merit for din praktik i udlandet. Via PIU-ordningen får du rejse– og flytteudgifter dækket.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

udskriv tekstområde

 


Erhvervsuddannelse og Handelsgymnasium: 
  
Langbygårdsvej 6           
5620 Glamsbjerg 
         
tlf.:       6471 1622      
fax.:     6471 5064