

Sundhedsservicesekretær.
Vestfyns Handelsskole udbyder hovedforløbet sundhedsservicesekretær i samarbejde med Syddanske Erhvervsskoler www.sde.dk . Nogle elever går i Odense og andre går i Assens. Det betyder i praksis, at hvis du tager uddannelsen i Assens skal du i nogle perioder til Odense og undervises i fag, der har med den tekniske og hygiejniske side af uddannelsen ligesom dem fra Odense skal til Assens i perioder.Adgangskrav: Grundforløbet på teknisk skole eller ca. et halvt år på HG med samfundsfag.
Forløbet: 45 uger med veksling mellem skole og undervisning i relevante virksomheder.
Undervisning: En stor del af undervisningen ca. 18 uger foregår ude i relevante virksomheder. Resten er fordelt med både sundhedsfaglige, administrative og servicemæssige fag. Eks. It, erhvervsøkonomi, sundhed, hygiejne, 1. hjælp, kommunikation, psykologi og service.
Uddannelsen afsluttes med en afsluttende prøve.
Udgangspunktet for uddannelsens forløb er elevernes egne uddannelsesbøger som laves i samarbejde med skolen.Uddannelsen Sundhedsservicesekretær retter sig mod en række service-funktioner i sundhedssektoren.
Det kan være klinikker, praksisfællesskaber mv., som har behov for medarbejdere, der både kan varetage lettere administrative funktioner og servicere såvel kunder/patienter som det sundhedsfaglige personale.
Sundhedsservicesekretærens særkende er et godt kendskab til sundhedssektoren, så også administrative og servicemæssige opgaver udføres under forståelse af de særlige forhold, der gør sig gældende for en arbejdsplads i sundhedssektoren.Under uddannelsen kan eleven beskæftige sig med arbejdsopgaver inden for områder som
- Modtagelse af klienter/patienter
- Klargøring af lokaler
- Assistere
- Telefonpasning og tidsbestilling
- Aftalestyring
- Projekter og kampagner
- Indberetninger, afregning til sygesikringen mv.
Vi starter igen til august på Vestfyns Handelsskole og Syddanske Erhvervsskoler. Hvis du ønsker at starte i til vintersemestret skal du kontakte Syddanske Erhvervsskoler.
Hvis du er interesseret i uddannelsen skal du bare henvende dig til Inge Nielsen eller UE-vejleder Rie Nielsen.
se annonce vedrørende uddannelsen
Undervisningsplan for sundhedsservicesekretæruddannelsen
